Instruktør Pernille Skou Andersen

Instruktør på Mix-spring 1-2 klasse, Mix-spring 3-5 klasse let øvede og Junior Mix-spring


Jeg er 24 år og studerer statskundskab på 4. semester ved Aarhus Universitet. Jeg har altid været aktiv inden for gymnastik og har gået på både lokalhold, landsdelshold og på gymnastikefterskole, hvor jeg dyrkede springgymnastik, rytmisk gymnastik og dans. Derudover har jeg lavet en del akrobatik på mit lokalhold.

Jeg har Instruktørkursus 1, puslingekurser og har trænet både lokalhold og landsdelshold. Jeg planlægger at tage Instruktørkursus 2 i denne sæson samt ’spring sikker-kurser’.

De sidste fem år har jeg været instruktør i Brabrand IF - Gymnastik, hvor jeg har trænet både Pigefræs, Drengefræs, Mixfræs, Spring begynder og Spring letøvede. Ligesom i sidste sæson skal jeg have Spring begynder og Spring letøvede.

Som træner har jeg fokus på den enkelte gymnasts og holdets udvikling i forhold til spring. Desuden prioriterer jeg det gode fællesskab, hvor alle er glade for at komme til træning og føler sig godt tilpas. Jeg glæder mig meget til endnu en god sæson med masser af smil, spring og sjov.

 

Brabrand IF - Gymnastik