Sommer Hatha Yoga

Tirsdage:
kl. 18.00-19.20
Instruktør: Majken Hindø
Sted: Lokalcenter Brabrand, Voldbækvej 92
Pris: kr. 200,-

Hatha yoga. Her praktiserer vi de klassiske fysiske yogastillinger (asanas) og træner derigennem balance, styrke og smidighed fra top til tå. Øvelserne skifter mellem blid og kraftfuld, statisk og dynamisk, stimulerende og afspændende. Alle kan være med, fordi øvelserne kan varieres og tilpasses, og man kan lave dem i sit eget tempo og behov. Yoga er meget energigivende, har en positiv effekt på vores nervesystem og kan hjælpe os med bedre at håndtere stress. Hver yogatime består af fysiske øvelser, åndedrætsøvelser og en liggende guidet afspænding.

Vi har måtter og andet yogaudstyr, men tag venligst dit eget tæppe med!

Maks. 20 deltagere.

Her kan du tilmelde dig når der åbnes d. 15/4 kl. 17.00

 
Brabrand IF - Gymnastik